Skrivetips #1 – Din indre kritiker.

Jeg har alt for mange gange oplevet at gå i stå i min skriveprocess og resultatet er at der ligger en masse halvfærdige historier i min skuffe. Det har taget mig længe – RIGTIG længe – at finde ud af hvorfor det er jeg går i stå (og ikke får skrevet første udkast færdigt). Jeg troede det var problemer med mit plot, hvorfor jeg stoppede op og gik i gang med at udrede plottet og planlægge hele historiens forløb. Men også her gik jeg i stå.

Så hvad er problemet? Jeg tænker og grubler ALT for meget! I skriveprocessen altså. Hvad betyder det og hvad kan der gøres ved det ? Det er her mit skrivetip kommer ind i billedet.

skrivetip1


Skrivetip #1 – SLUK din indre kritiker!

Du ved godt hvad jeg mener. Det er den der lille stemme i dit hoved, der hele tiden retter og kritiserer de ord der kommer frem på skærmen. Når du lytter til stemmen, går du i stå hele tiden og opnår ikke et skrive flow.

Når jeg siger sluk for den, så mener jeg at du bare skal give los og skriv derudaf. Lad være med at lytte til stemmen. Den skal nok få taleret. Men først BAGEFTER, når der skal redigeres. Men i skriveprocessen, er det vigtigt bare at få skrevet en masse.

HUSK første udkast skal IKKE være perfekt! 

Der er flere måder du kan tvinge din kritiker til stilhed (eller måske bare overdøve den).

  • Hurtigskrivning. Du sætter et ur til fx. 20 minutter og så skal du bare skrive så hurtigt du kan inden tiden er gået. Hvis du ikke ved hvad du skal skrive, så skriv ‘Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive’. Husk det bliver redigeret, BAGEFTER.
  • Tilmeld dig NaNoWriMo. Når du skal skrive et gennemsnit på 1667 ord om dagen i 30 dage, giver det ikke megen tid til redigering under skrivningen! (Med mindre du skriver super hurtigt naturligvis, men for mig er 1667 ord om dagen et højt mål.)
  • Find ud af om du er ‘Gartner’ eller ‘Arkitekt’ og forbered dig derefter inden du går igang med at skrive. (Læs mere om de to skrivetyper her)
  • Lyt til musik imens du skriver. For mig gør det at jeg flyder med musikken og ikke lader kritikeren tage stilling til det jeg skriver.

Selv har jeg valgt i år at tilmelde mig NaNoWriMo og du er velkommen til at tilføje mig som buddy derinde (JulieGram). Fællesskabet og det at man skal opdatere sine fremskridt er for mig meget motiverende, måske det også kan gøre det for dig.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *